Service- og garantivilkår | Milwaukee Tools Danmark

Service- og garantivilkår

 

Betingelser for MILWAUKEE® garanti ("MILWAUKEE® garanti")

Ud over de lovbestemte rettigheder, der gælder ved købet af et nyt produkt, er alle MILWAUKEE®
elværktøjer, haveværktøjer og batterier dækket af en frivillig garanti fra producenten på de betingelser, der er anført nedenfor. MILWAUKEE® garantien/garantierne gælder kun for købere, der køber produkterne som slutbrugere ("Køber"). Forhandlere eller udlejningsfirmaer er udtrykkeligt udelukket fra enhver MILWAUKEE® garanti.  

Påberåbelse af denne frivillige garanti begrænser ikke køberens lovbestemte rettigheder i tilfælde af en mangel.

1. Standardgaranti-perioden er 1 år ("Standardgaranti") og begynder den dato, hvor produktet blev købt. Denne dato skal dokumenteres af en faktura/købskvittering eller andet købsbevis, for at garantien er gyldig og kan håndhæves. Denne garanti gælder kun for nye produkter.

2. Slutbrugere i visse lande har mulighed for at forlænge Standardgarantien for en række bestemte elværktøjer, haveværktøjer eller batterier ved at registrere sig på hjemmesiden www.milwaukeetool.dk
Det er angivet på emballagen, på hjemmesiden https://warranty.milwaukeetool.eu/dk-dk/home og/eller i den relevante produktdokumentation, om et givent produkt er dækket af den udvidede garanti:

a. For MILWAUKEE® værktøj, der er dækket af den udvidede garanti, kan Standardgarantien forlænges fra 1 år til maksimalt 3 år (1+2). For MX FUEL™ værktøj kan Standardgarantien dog kun forlænges fra 1 år til maksimalt 2 år (1+1).

  1. b. For MILWAUKEE® REDLITHIUM™ batterier, herunder MX FUEL™ batterier, der er dækket af den udvidede garanti, kan Standardgarantien forlænges fra 1 år til maksimalt 2 år (1+1).
  2.  
  3. Forlængelse af Standardgarantien er i alle tilfælde betinget af, at Køber registrerer de nyerhvervede produkter online inden for 30 dage efter købsdatoen. Fra 1. april 2023 vil der kun være adgang til at forlænge Standardgarantien for MILWAUKEE® elværktøj og REDLITHIUM™ batterier, hvis produkterne er købt via en autoriseret MILWAUKEE® forhandler, der er anført på hjemmesiden på https://dk.milwaukeetool.eu/support/store-locator/
  4.  
  5. Et produkt, der er dækket af den udvidede garanti, kan registreres for den udvidede garanti i Købers hjemland, hvis det er anført på den pågældende online registreringsformular, og denne mulighed er gyldig i det pågældende land. Alle personoplysninger om en slutbruger vil blive behandlet i overensstemmelse med erklæringen om beskyttelse af personoplysninger, der kan findes her https://dk.milwaukeetool.eu/footer/privacy-policy/. Den registreringsbekræftelse, som sendes pr. e-mail, og den originale faktura/købskvittering med angivelse af købsdatoen gælder som dokumentation for den udvidede garanti.

3. Alle MILWAUKEE® garantier er begrænset til reparation og/eller udskiftning af det mangelfulde produkt, forudsat at fabrikations- eller materialefejlen eksisterede på købsdatoen. Der kan ikke gøres krav på yderligere omkostninger eller tab. Desuden gælder garantien/garantierne ikke for:

  • handel- og udlejningsformål
  • enhver skade på produktet, der skyldes forkert vedligeholdelse
  • ethvert produkt, der er blevet ændret eller modificeret
  • ethvert produkt, hvor de originale maskinlabels (varemærke, serienummer) er blevet ødelagt, ændret eller fjernet
  • skader, der skyldes manglende overholdelse af brugsanvisningen
  • ethvert produkt, der ikke er et CE/UKCA-produkt
  • ethvert produkt, der er forsøgt repareret af en ikke-kvalificeret fagmand eller uden forudgående tilladelse fra os
  • ethvert produkt, der er tilsluttet forkert strømforsyning (ampere, spænding, frekvens)
  • skader forårsaget af ydre påvirkninger (vand, kemikalier, fysiske påvirkninger, stød) eller andre udefrakommende fremmedlegemer
  • normal slitage på reservedele
  • forkert anvendelse, overbelastning af værktøjet
  • brug af ikke-godkendt tilbehør eller dele
  • tilbehør til elværktøj, der leveres sammen med værktøjet eller købes separat. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, bits, bor, slibeskiver, slibepapir/sandpapir, knive og lodret føring
  • komponenter (dele og tilbehør), der udsættes for normal slitage, herunder, men ikke begrænset til, service- og vedligeholdelsessæt, kulbørster, lejer, patron, SDS kobling/fæste, strømkabler, støttegreb, transportkuffert, slibesål, støvpose, støvsugerrør, låsestift og friktionsring til slagskruenøgle m.m.

4. For at få foretaget garantiservice skal produktet sendes eller afleveres til et eller flere autoriserede MILWAUKEE® servicecentre, der er anført på hjemmesiden på https://dk.milwaukeetool.eu/header/service/find-a-service-center/.
I nogle lande har visse autoriserede MILWAUKEE® forhandlere forpligtet sig til at sende produktet til MILWAUKEE® servicecentret/-servicecentrene.

Køber kan anmode om garantiservice ved

a. at kontakte den forhandler, hvor købet blev foretaget;

b. at kontakte en autoriseret MILWAUKEE® forhandler, der kan findes via hjemmesiden på https://dk.milwaukeetool.eu/support/store-locator/; eller

c. registrering via e-serviceplatformen https://eservice.milwaukeetool.eu/dk-dk/home

 

Når et produkt sendes til et MILWAUKEE® servicecenter, skal produktet være sikkert emballeret (se venligst sikkerhedsinstruktionerne på hjemmesiden https://dk.milwaukeetool.eu/service/) uden farligt indhold, mærket med afsenderens adresse og ledsaget af en kort beskrivelse af fejlen. For en hurtig service anbefaler vi at bruge e-service, der fører Køber gennem trinene og sikrer alle de nødvendige oplysninger, https://eservice.milwaukeetool.eu/dk-dk/home.

5. Garantien udføres på en sådan måde, at mangelfulde dele af produktet repareres eller udskiftes med dele, der efter vort skøn ikke er behæftet med mangler. Hvis vi nægter at afhjælpe manglen, eller hvis afhjælpningen efter vort skøn er mislykkedes, leveres en tilsvarende erstatning. De(t) udskiftede produkt(er) eller del(e) bliver vor ejendom. Enhver reparation/udskiftning i henhold til ovenstående garanti(er) er gratis. Dette medfører ikke en forlængelse eller en fornyelse af garantiperioden. I nogle lande skal leverings- eller forsendelsesomkostninger eller porto betales af afsenderen. Garantiperioden for udskiftede reservedele, herunder en eventuel udvidet garantiperiode i henhold til disse garantibetingelser, ophører med garantiperioden for hele produktet, der oprindeligt var dækket af Standardgarantien.

6. MILWAUKEE® garanti(er) ydes af Techtronic Industries GmbH, Max-Eyth-Str.10, 71364 Winnenden, Tyskland, udelukkende til den oprindelige køber og kan ikke overdrages.

7. MILWAUKEE® garantierne er gyldige i det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), Schweiz og Storbritannien. Uden for disse områder skal Køber kontakte den forhandler, hvor købet blev foretaget, for at finde ud af, om produktet er dækket af en anden garanti. Disse betingelser er underlagt tysk lov, og reglerne i FN's konvention om aftaler om internationale køb ("CISG") finder dermed ikke anvendelse.