Støv i byggebranchen

Whitepaperet fremhæver det vigtige arbejde, der udføres i byggebranchen, de risici, som alt for ofte er en del af hverdagen for dem, der arbejder i branchen, samt MILWAUKEE®s ambition om at sætte standarden i branchen.

Støv er årsag til en stor del af de ikke-asbestrelaterede lungesygdomme, herunder kræft, silikose, astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Hvert år menes mere end 500 medarbejdere i byggebranchen i Storbritannien at dø af lungekræft forårsaget alene af silikastøv.

Støv opstår ved mange almindelige arbejdsopgaver i byggebranchen, og derfor er eksponering fortsat et udbredt problem. Inhalerbart støv er luftbårne støvpartikler, som kan indåndes gennem næse eller mund. Respirabelt støv består af langt mindre partikler, som kan trænge dybt ned i lungerne, hvor de kan medføre en større risiko for visse alvorlige lungesygdomme. Både inhalerbart og respirabelt støv kan udgøre en sundhedsrisiko afhængigt af støvtypen samt omfanget og varigheden af eksponeringen.

På trods af risiciene er kendskabet stadig relativt begrænset. Ifølge en CITB-undersøgelse om byggestøv vurderede mere end halvdelen af de britiske arbejdsmiljøprofessionelle (56,6 %), at medarbejdere i byggebranchen havde ringe eller ingen forståelse for de sundhedsrisici, der er forbundet med byggestøv.

Byggestøv udgør en alvorlig, men ofte undervurderet risiko, og eksponering er forbundet med en række langsigtede luftvejssygdomme og andre helbredsproblemer.

På tværs af Europa er eksponering for støv, dampe, gasser og røg på arbejdspladsen fortsat en væsentlig arbejdsmiljømæssig sundhedsrisiko. Disse luftbårne påvirkninger er blevet kædet sammen med en række alvorlige luftvejssygdomme, herunder arbejdsbetinget astma, KOL og visse kræftformer. På trods af dette er der stadig manglende viden om risiciene i branchen. I Storbritannien er konsekvenserne fortsat betydelige, og hvert år forbindes tusindvis af dødsfald som følge af lungesygdomme med tidligere eksponering på arbejdspladsen.

I nogle tilfælde kan symptomerne først vise sig efter flere årtier, hvilket gør tidlig forebyggelse og øget opmærksomhed afgørende.

En af de mest sundhedsskadelige typer byggestøv er respirabelt krystallinsk silica (RCS), ofte blot kaldet silikastøv. Silikastøv frigives ved arbejde med blandt andet beton, mursten, mørtel og sandsten. De mikroskopiske partikler kan trænge dybt ned i lungerne og forårsage alvorlige, langsigtede helbredsproblemer, herunder silikose, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og lungekræft.

Medarbejdere kan også blive udsat for træstøv, som opstår ved arbejde med materialer som træ, MDF og krydsfiner. Regelmæssig eksponering kan påvirke luftvejene, og støv fra hårdttræ er desuden blevet kædet sammen med visse kræftformer.

Sammenlignet med sandsten og beton dannes der mindre sundhedsskadeligt støv ved arbejde med materialer som gipsplader, kalksten og marmor. Selvom disse støvtyper indeholder lidt eller ingen silica, kan de stadig irritere luftvejene og over tid have en negativ påvirkning på luftvejssundheden.

På tværs af Europa er retningslinjerne for eksponering for støv i store træk ens, og arbejdsgiverne har ansvaret for at håndtere og reducere risiciene. Selvom nogle lande har indført yderligere forskning og lovgivning, er den overordnede tilgang den samme med fokus på at beskytte medarbejdere mod skadelig støveksponering.

I Storbritannien kræver reglerne om Control of Substances Hazardous to Health (COSHH), at arbejdsgivere træffer foranstaltninger for at beskytte medarbejdere mod sundhedsskadeligt byggestøv og andre stoffer. Det indebærer en tilgang baseret på “Vurder, kontroller og gennemgå”, hvor man identificerer støvrisici, så vidt muligt eliminerer eller reducerer dannelsen af støv og løbende vurderer, om kontrolforanstaltningerne er effektive.

Designere har også et ansvar. I henhold til Construction Design and Management Regulations (CDM) 2015 skal designere, hvor det er muligt, allerede i planlægnings- og projekteringsfasen overveje, hvordan forudsigelige risici fra støvskabende aktiviteter kan elimineres eller kontrolleres.

Tyskland har indført en række initiativer for at reducere den mængde støv, der frigives ved brug af maskiner og udstyr. Det franske arbejdsmiljøinstitut INRS har undersøgt alternative testmetoder til måling af støvemissioner fra håndholdt elværktøj. Den foreslåede metode havde til formål at gøre det muligt at klassificere værktøj efter dets støvemissioner ved sammenlignelige opgaver, så brugere og arbejdsgivere kan træffe mere kvalificerede valg ved valg af udstyr.

Arbejdsgivere og projekterende har fortsat det overordnede ansvar for at identificere, håndtere og reducere støvrisici på byggepladser. For at understøtte dette arbejde har European Power Tool Association (EPTA) indført teststandarder til vurdering af støvemissioner fra elværktøj.

Samtidig er den stigende opmærksomhed på sundhedsrisiciene ved silikastøv med til at drive innovationen i branchen. Producenter udvikler i stigende grad avancerede løsninger til støvkontrol, der kan reducere eksponeringen for skadelige luftbårne partikler, forbedre sikkerheden for medarbejderne og imødekomme branchens skiftende krav.

Et casestudie med Willmott Dixon og Milwaukee Tool viste, at støvudsugning direkte på værktøjet reducerede eksponeringen for træ- og silikastøv til niveauer på op til henholdsvis 10 % og 20 % under HSE’s grænseværdier. Resultaterne understøttede, at visse værktøjer i nogle anvendelser kunne bruges uden åndedrætsværn (RPE). Det viser, hvor effektiv moderne støvkontrolteknologi kan være til at forbedre sikkerheden for medarbejderne.