Politik til beskyttelse af personlige oplysninger | Milwaukee Tools Danmark

Politik til beskyttelse af personlige oplysninger

Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

 

Vi har forpligtet os til at beskytte og respektere dit privatliv.

Denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger danner grundlaget for, hvordan personlige data, som vi måtte indsamle fra dig, eller som du giver os, vil blive behandlet af os. Læs venligst nedenstående omhyggeligt for at forstå vores synspunkter og praksis i forbindelse med dine personlige data, og hvordan vi vil behandle dem.

Til formål for gældende lovgivning om databeskyttelse og den kommende generelle EU-forordning om databeskyttelse (GDPR) (Forordning (EU) 2016/679) er den dataansvarlige Techtronic Industries UK Ltd, hvis registrerede adresse er 22 Market Street, Maidenhead, SL6 8AD, England og Techtronic Industries Nordic ApS, Stamholmen 147, 4., 2650 Hvidovre, Danmark.

 

OPLYSNINGER, SOM VI INDSAMLER FRA DIG, OG HVORDAN VI ANVENDER DISSE OPLYSNINGER

 

Vi vil indsamle og behandle følgende oplysninger om dig:

  • Oplysninger, som du giver os. Dette er oplysninger om dig, som du giver os i forbindelse med tilmelding til vores nyhedsbrev, registrering af dine værktøjer, registrering til forlænget garanti, korrespondance med os via e-mail, telefon eller sociale medier eller ved oprettelse af en konto hos os eller på anden måde. Dette omfatter oplysninger, som du afgiver, når du deltager i en konkurrence eller undersøgelse, søger efter et produkt, rapporterer et problem med vores websted eller værktøjer via kundeservice eller andre sociale mediefunktioner på vores websted. De oplysninger, du giver os, kan omfatte, men er ikke begrænset til, dit navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer, økonomiske oplysninger, kreditkortoplysninger, personlig beskrivelse og fotografier. Vi vil kun anmode om oplysninger, som er nødvendige til det konkrete formål.

    Ved indsendelse af disse data giver du dit samtykke til, at vi indhenter og bearbejder dataene for at kunne levere dig oplysninger, produkter og serviceydelser, som du har anmodet os om. I sådanne tilfælde er retsgrundlaget for behandlingen Artikel 6 (1) (a) GDPR. Du har til enhver tid ret til at trække dette samtykke tilbage. Vi kan også bruge disse data til at opfylde vores forpligtelser i forbindelse med kontrakter, som er indgået mellem dig og os. I sådanne tilfælde er retsgrundlaget Artikel 6 (1) (b) GDPR. Vi lagrer kun dine personlige data, så længe vi har brug for dem til at levere de oplysninger, tjenesteydelser eller tilbud, som du har anmodet om, eller for at opfylde vores forpligtelser i forbindelse med eventuelle kontrakter.

  • Oplysninger, som vi indsamler om dig. I forbindelse med hvert af dine besøg på vores websted indsamler vi automatisk følgende oplysninger:
    • tekniske oplysninger, herunder IP-adresse (Internet Protocol), som bruges til at forbinde din computer til internettet, dine logonoplysninger, browsertype og -version, tidszoneindstilling, typer af browser-plugins og versioner af disse, enhedstyper, operativsystem, klokkeslæt og dato for samtykke samt platform;
    • oplysninger om dit besøg, inklusive den fulde URL (Uniform Resource Locator), klikstrøm til, gennem og fra vores websted (inklusive dato og klokkeslæt), produkter du har fået vist, søgt efter eller købt, sidens svartider, downloadfejl, længde af besøg på bestemte sider, oplysninger om sideinteraktion (for eksempel rulning, klik og holde mus over), som bruges til at gennemse webstedet, og eventuelt telefonnummer, som anvendes til at ringe til vores kundeservicenummer.

    Disse oplysninger lagres udelukkende af os for at optimere vores websted og til intern drift, herunder fejlfinding, dataanalyse, test samt til formål for forskning, statistik og undersøgelser og til bekæmpelse af ulovlige handlinger. Vi forbeholder os ret til at kontrollere disse logfiler og data med tilbagevirkende kraft, hvis der er begrundet mistanke om en ulovlig handling på grund af konkrete indikationer. For så vidt personlige data behandles, gør vi det udelukkende for at beskytte vores legitime interesse i at kontrollere ulovlige handlinger i forbindelse med vores websted. Retsgrundlaget for dette er Artikel 6 (1) (f) GDPR.

  • Oplysninger, som vi modtager fra andre kilder. Dette er oplysninger, som vi modtager om dig, hvis du bruger et af de andre websteder, som vi driver, eller andre tjenesteydelser, som vi leverer. Vi samarbejder tæt med tredjeparter (herunder for eksempel forretningspartnere, underleverandører til tjenester inden for teknik, betaling og levering, annonceringsnetværk, analyseudbydere, søgeinformationsudbydere og kreditoplysningsbureauer). Vi orienterer dig, når vi modtager oplysninger om dig fra dem, og til hvilket formål vi har til hensigt at anvende disse oplysninger samt retsgrundlaget for en sådan behandling.

 

COOKIES

 

Vores websted bruger cookies til at kunne skelne dig fra andre brugere af vores websted. Det hjælper os med at give dig en god oplevelse, når du bruger vores websted, og det giver os mulighed for at forbedre webstedet. Du kan finde detaljerede oplysninger om de cookies, vi anvender, og formålene vi bruger dem til, i vores Cookie-erklæring https://dk.milwaukeetool.eu/cookies/.

De fleste af de cookies, vi anvender, er såkaldte session cookies". Andre cookies forbliver på din enhed, indtil du sletter dem. Disse cookies gør det muligt for os at genkende din browser ved det næste besøg.

For så vidt angår personlige data, som behandles i denne forbindelse, foretager vi en sådan behandling på grundlag af vores legitime interesse i at forbedre vores websted for brugerne. Vi behandler kun pseudonymiserede data i så henseende efter dit besøg på vores websted. Retsgrundlaget for en sådan behandling er Artikel 6 (1) (f) GDPR. Du kan slette cookies på din enhed til enhver tid, og så snart de er slettet, kan vi ikke behandle oplysninger, som er indeholdt i en cookie.

Du kan desuden indstille din browser, så du informeres om indstillingen af cookies og kun tillader cookies på individuel basis, du kan undlade at acceptere cookies til bestemte formål eller generelt, og du kan aktivere automatisk sletning af cookies, når du lukker din browser. Funktionaliteten af dette websted kan være begrænset, hvis cookies er deaktiveret.

 

Slet cookies

Når du accepterer brug af cookies gemmes visse oplysninger fra hjemmesiden i din browsers cache. Du fjerner disse cookies ved at rydde din cache og browserdata i browseren. Visse problemer, f.eks. med indlæsning og formatering på websites, kan løses ved at rydde disse.

 

GOOGLE ANALYTICS

 

Dette websted anvender Google Analytics, en internetbaseret analysetjeneste, som leveres af Google, Inc. (1600 Amphitheater Parkway, Mountain View, CA 94043, USA, "Google"). Google Analytics anvender cookies til at hjælpe os med at analysere brugen af vores websted. De oplysninger, der genereres af cookien om din brug af dette websted, overføres til en Google-server i USA. Vi anvender Google Analytics med tilføjelsen "_anonymizeIp ()", således at IP-adresser, der overføres til Google, kun behandles i en forkortet version for at udelukke, at de relateres direkte til dig. Google bruger disse oplysninger til at evaluere din brug af webstedet, samle rapporter om aktiviteter på vores websted og til at levere yderligere tjenester i forbindelse med webstedet og internetbrug. Google kan også overføre disse oplysninger til tredjeparter, hvis dette kræves ved lov, eller for så vidt tredjeparter behandler disse data på vegne af Google. Google vil ikke knytte din IP-adresse til andre data, som Google opbevarer. Du kan forhindre installation af Google Analytics-cookies ved at ændre indstillingerne af din browser-software. Vi gør opmærksom på, at hvis du gør dette, vil du muligvis ikke kunne anvende alle funktionerne på vores websted. Du kan også i fremtiden til enhver tid gøre indsigelse mod indsamling og lagring af data til Google Analytics via Googles browser-plugin (https://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=en). Du kan få flere oplysninger om Google Analytics på (http://www.google.com/intl/en/analytics/learn/privacy.html). Hvis du besøger vores websted via en mobilenhed, kan du deaktivere Google Analytics ved at klikke her (https://tools.google.com/dlpage/gaoptout?hl=en).

For så vidt angår personlige data, som behandles i denne forbindelse, foretager vi en sådan behandling som del af vores legitime interesse til egne markedsføringsformål. Vi værner om dine interesser ved at anonymisere din IP-adresse ved indsamlingen, så du ikke kan identificeres. Retsgrundlaget for en sådan behandling er Artikel 6 (1) (f) GDPR.

 

ANDRE ANVENDELSER AF OPLYSNINGERNE TIL MARKEDSFØRINGSFORMPL

 

Vi bruger oplysningerne om dig på følgende måder:

  • til at give dig oplysninger om andre produkter og tjenester, som vi tilbyder, og som minder om dem, du allerede har købt. Du har ret til at fravælge modtagelse af kommunikation fra os til enhver tid ved at klikke på afmeldingslinket i en sådan e-mail;
  • Hvis du har givet dit samtykke til anvendelse af dine oplysninger til markedsføringsformål, vil vi kontakte dig elektronisk (via e-mail) eller adresserede reklameforsendelser med informationer om varer og tjenester, som er omfattet af et sådant samtykke. Retsgrundlaget for denne databehandling er Artikel 6 (1) (a) GDPR. Du har ret til at trække dette samtykke tilbage til enhver tid ved at klikke på annulleringslinket i en sådan e-mail eller ved at bruge følgende link: http://www.milwaukeetool.eu/support/unsubscribe/?subscriberguid=
  • til at kontakte dig elektronisk og/eller ved adresserede reklameforsendelser, hvis du har givet dit samtykke til at tillade udvalgte tredjeparter at anvende dine data. Retsgrundlaget for denne databehandling er Artikel 6 (1) (a) GDPR. Du har ret til at trække dette samtykke tilbage til enhver tid ved at klikke på afmeldingslinket i en sådan e-mail.

 

SIKKERHED

 

Alle personlige oplysninger, som du giver os, bliver lagret på vores sikre servere. Desværre er overførsel af oplysninger via internettet ikke helt sikker. Selvom vi vil gøre vores bedste for at beskytte dine personlige data, kan vi ikke garantere sikkerheden af dine data, som transmitteres til vores websted. Enhver sådan transmission er på din egen risiko. Når vi har modtaget dine oplysninger, anvender vi strenge procedurer og sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre uautoriseret adgang.

 

OVERFØRSEL AF DINE OPLYSNINGER

 

Vi kan videregive dine oplysninger til tredjeparter, hvis dette kræves ved lov, eller hvis vi instruerer tredjeparter om at behandle dine data under vores myndighed, men dette vil finde sted med nøje overholdelse af gældende love og bestemmelser. I denne forbindelse kan dine data også blive behandlet af personale, som arbejder uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som arbejder for os, vores associerede selskaber eller en af vores leverandører. Dette omfatter personale, som blandt andet beskæftiger sig med ekspedition af din ordre, behandling af dine betalingsoplysninger og levering af supporttjenester.

 

OPBEVARINGSPERIODE OG DINE RETTIGHEDER

 

Vi vil opbevare dine personlige oplysninger i det tidsrum, der er nødvendigt for at opfylde de formål, som er anført i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, medmindre en længere periode kræves eller tillades af gældende lov.

Som registreret person har du til enhver tid ret til at hævde rettigheder som registreret person. Du har især følgende rettigheder:

  • Du har ret til at indhente oplysninger om, hvorvidt, og i givet fald i hvilket omfang, vi behandler personlige data vedrørende dig eller ej.
  • Hvad angår behandling af personlige data vedrørende dig, har du ret til at få adgang til oplysninger, navnlig følgende oplysninger: lagrede data om dig, formålet eller formålene med behandlingen, kategorier af oplysninger, modtagere, som vi videregiver oplysninger til, samt lagringens varighed.
  • Du har ret til at anmode om rettelse af dine data uden unødvendig forsinkelse, for så vidt de er unøjagtige eller ufuldstændige.
  • Du har ret til at anmode os om sletning af dine personlige data uden unødig forsinkelse.
  • Du har til enhver tid ret til at tilbagekalde dit givne samtykke over for os vedrørende behandling af dine data.
  • Du har ret til at lade behandlingen af dine personlige data blive begrænset.
  • Du har ret til at modtage de personlige data om dig selv, som du havde givet til os, i et struktureret, standardiseret og maskinlæsbart format og overføre disse data til en anden registeransvarlig.

Du kan hævde dine rettigheder ved at kontakte os gennem de kontaktoplysninger, der er anført nedenfor.

 

TREDJEPARTS WEBSTEDER

 

Vores websted kan, fra tid til anden, indeholde links til og fra websteder tilhørende vores partnernetværk, annoncører og associerede selskaber. Hvis du følger et link til et af disse websteder, bedes du bemærke, at disse websteder har deres egen politik for beskyttelse af personlige oplysninger, og at vi ikke accepterer nogen form for ansvar eller erstatningsansvar for disse politikker. Undersøg venligst disse politikker, før du afgiver personlige data til disse websteder.

 

ÆNDRINGER AF VORES ERKLÆRING OM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER

 

Vi vil opdatere denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger fra tid til anden som reaktion på ændrede juridiske, forskriftsmæssige og driftsmæssige krav. Vi vil meddele sådanne ændringer (herunder hvornår de vil være gældende) i overensstemmelse med lovgivningen.

 

KONTAKT

 

Spørgsmål, bemærkninger og anmodninger vedrørende denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger modtages gerne og skal stiles til:

Data Information Manager
Techtronic Industries UK Ltd
Unit 3 Globeside Business Park
Fieldhouse Lane, Marlow SL7 1HZ
England

Data Information Manager
Techtronic Industries Nordic ApS
Stamholmen 147, 4.
2650 Hvidovre
Danmark

Ikrafttrædelsesdato for denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger – 12. marts 2018

Indsend en anmodning om dataemneadgang