Bygge- og anlægsbranchen: Støjbegrænsning

Støj er en af de mest almindelige risikofaktorer på byggepladsen, men konsekvenserne bliver ofte undervurderet. Akutte farer og alvorlige personskader får typisk øjeblikkelig opmærksomhed, mens høreskader ofte udvikler sig gradvist og kan være sværere at opdage.

Flere års udsættelse for støj kan føre til skader, der først bliver mærkbare over tid, og som kan være både alvorlige og permanente.

Beskyttelse af medarbejdere mod sundhedsskadelig støj bør derfor være en vigtig del af arbejdsmiljøindsatsen i alle bygge- og anlægsvirksomheder.

• Medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen udsættes jævnligt for høje støjniveauer, som kan udgøre en sundhedsrisiko og føre til permanente høreskader.

• Arbejdsgivere har ansvar for at kortlægge risikoen ved støj og iværksætte tiltag, når eksponeringen når eller overstiger de fastsatte grænseværdier.

• Mere støjsvagt værktøj, effektive støjreducerende tiltag, korrekt høreværn og god oplæring kan bidrage til en mere sikker byggeplads.

Omfanget er betydeligt. I 2019 levede anslået mere end 22 millioner mennesker i EU med ubehandlet høretab, som påvirkede deres funktionsevne. De økonomiske omkostninger blev anslået til 185 milliarder euro som følge af blandt andet reduceret livskvalitet, højere arbejdsløshed og tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Også i Storbritannien er tallene bekymrende. Ifølge de tal, der omtales i rapporten, havde anslået 17.000 medarbejdere arbejdsrelateret høretab i 2017/18.

Høretab omtales ofte som en “usynlig skade”, fordi den ikke kan ses og typisk udvikler sig gradvist. I de fleste tilfælde kan skaden heller ikke gøres om. For medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen, der jævnligt udsættes for høje støjniveauer, kan belastningen ophobes over tid og forværres med alderen.

Bygge- og anlægsarbejde foregår ofte i meget støjende omgivelser. I løbet af arbejdsdagen udsættes medarbejdere jævnligt for støj fra blandt andet nedbrydningshamre, boremaskiner, vinkelslibere, slibemaskiner og tunge entreprenørmaskiner.

Konsekvenserne handler om mere end høreskader. Høje støjniveauer kan gøre det vanskeligere at kommunikere, opdage farer i nærheden og høre advarsler eller maskiner, der nærmer sig. Det kan øge risikoen for ulykker på byggepladsen.

De studier, der omtales i rapporten, peger også på en sammenhæng mellem langvarig støjeksponering og andre helbredsproblemer, blandt andet stress, forhøjet blodtryk og depression. Støj kan desuden påvirke koncentrationen og forstyrre søvnen, hvilket igen kan gå ud over produktiviteten.

I Storbritannien trådte Control of Noise at Work Regulations i kraft i 2006 for at beskytte medarbejdere mod sundhedsskadelig støj på arbejdspladsen. I EU har der siden 2003 været fælles minimumskrav til beskyttelse mod støj gennem direktiv 2003/10/EF.

Arbejdsgiveren har ansvaret for at håndtere risikoen ved støj. Det indebærer blandt andet at kortlægge og vurdere støjeksponeringen og iværksætte de nødvendige tiltag.

EU-reglerne fastsætter følgende centrale aktions- og grænseværdier for den daglige støjeksponering:

• Nedre aktionsværdi: 80 dB(A)

• Øvre aktionsværdi: 85 dB(A)

• Grænseværdi for eksponering: 87 dB(A)

Når støjeksponeringen når eller overstiger aktionsværdierne, skal arbejdsgiveren iværksætte relevante tiltag for at reducere risikoen og beskytte medarbejdernes hørelse. Grænseværdien på 87 dB(A) må ikke overskrides og vurderes under hensyntagen til den dæmpning, som høreværn giver.

Forebyggelse af arbejdsrelaterede høreskader kræver viden, god planlægning, tydelig opfølgning og det rette udstyr.

Vælg udstyr med lavere støjniveau

Et af de mest effektive tiltag er at reducere støjen ved kilden. Det indebærer blandt andet at vælge elværktøj og maskiner med lavere støjniveau, når egnede alternativer er tilgængelige.

Rapporten fremhæver batteridrevet udstyr som et eksempel på teknologi, der kan bidrage til et lavere støjniveau end traditionelle benzindrevne alternativer.

Begræns støjeksponeringen på byggepladsen

God planlægning og organisering af arbejdet kan også reducere medarbejdernes støjeksponering. Relevante tiltag kan blandt andet være at:

• afskærme støjende arbejde, hvor det er muligt

• anvende midlertidige støjskærme

• etablere områder med begrænset adgang på grund af støj

• placere medarbejdere længere væk fra støjkilder

• variere arbejdsopgaverne for at begrænse, hvor længe den enkelte udsættes for støj

Sådanne tiltag kan reducere risikoen for langvarige høreskader og samtidig bidrage til et mere sikkert arbejdsmiljø.

Beskyt og informér medarbejderne

Når støjen ikke kan reduceres tilstrækkeligt, er korrekt høreværn nødvendigt. Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne har det rette personlige værnemiddel, ved hvordan det skal bruges og kender risikoen ved støjeksponering.

Regelmæssig helbredskontrol kan bidrage til at opdage tegn på høreskader på et tidligt tidspunkt og mindske risikoen for, at eksisterende problemer forværres.

Selvom arbejdsgiveren har ansvaret for at håndtere støjeksponering på arbejdspladsen, kan producenterne bidrage ved at udvikle maskiner og værktøj med lavere støjniveau.

Europæisk lovgivning stiller krav om, at maskiner konstrueres med hensyn til støj. Producenterne skal derfor arbejde på at reducere støjniveauet gennem produktudvikling og tekniske løsninger. Det kan blandt andet ske ved at reducere vibrationer og udvikle teknologi, der begrænser støjen fra maskiner og værktøj.

MILWAUKEE® gennemfører omfattende lydtests som en del af arbejdet med at udvikle værktøj med lavere støjniveau. Batteridrevne løsninger kan samtidig reducere både støj og lokale udstødningsgasser under brug uden at gå på kompromis med den ydeevne, der kræves på byggepladsen.

Download artiklen om støjbegrænsning i bygge- og anlægsbranchen for at få mere viden om risikoen ved byggestøj, relevant lovgivning og praktiske tiltag til at reducere støjeksponeringen på arbejdspladsen.