Gode råd til opladning af lithiumbatterier
Brug altid en oplader, der er godkendt af producenten
Den korrekte oplader sikrer, at batteriet oplades med den rette spænding og strømstyrke. Det hjælper med at forebygge overopladning og funktionsfejl. Til MILWAUKEE® elværktøj anbefaler vi kun at bruge MILWAUKEE® opladere, der er beregnet til de pågældende batterier og værktøjer.
Oplad på et sikkert og egnet sted
Opladning bør altid foregå på en ikke-brændbar overflade i et område med god ventilation. Undgå at oplade på arbejdsborde med fx træstøv, opløsningsmidler eller andre materialer, der let kan antændes. En fast opladningsstation gør det lettere at holde potentielle risici samlet og under kontrol.
Oplad aldrig beskadigede batterier
Hvis et lithiumbatteri viser tegn på skader, fx hævelse, revner, lækage eller overophedning, bør det ikke anvendes eller oplades. Batteriet skal straks isoleres og tages ud af brug efter de gældende procedurer. Beskadigede batterier kan medføre brand, personskade og skader på værktøjet.
Undgå opladning uden opsyn og opladning natten over
Opladning natten over eller uden opsyn øger risikoen for, at fejl ikke bliver opdaget i tide. Sørg i stedet for, at batterier oplades på tidspunkter, hvor opladningen kan holdes under opsyn. Det reducerer risikoen for, at problemer udvikler sig ubemærket.
Lad batteriet køle af før opladning
Efter krævende brug bør batteriet have tid til at køle af, før det sættes til opladning. Opladning af et varmt batteri kan belaste batteriet internt og øge risikoen for overophedning og termisk runaway.